Aktiviteter

AKTIVITETER

Træning

 

Mandag 16:30-19:30

Tirsdag 16:30-19:30

Optimistsejlads

 

Er du en frisk pige eller dreng i alderen 8 - 15 år, kan du svømme minimum 200 m og er du ikke bange for vand, så kunne optimistjollesejlads måske være noget for dig.

I hele sommerhalvåret (cirka 1. maj og frem til efterårsferien) har vi træning mandag og tirsdag for henholdsvis nybegyndere og øvede. Vi har altid en følgebåd på vandet med trænere, som giver vejledning i forbindelse med de forskellige øvelser, hjælper hvis der skulle være tekniske problemer eller hvis det skulle ske at båden kæntrer.

 

Træning

 

Mandag 17:30-20:00 Nye sejlere

Tirsdag 17:30-20:00 Sejlere som har bestået Jolleprøven

Torsdag 17:30-20:00 Furesømatch (kapsejlads)

 

Sejlads for voksne

 

Der kræves ingen forudsætninger for at begynde på Seniorholdet, udover at man skal kunne svømme.

Træningen foregår en gang om ugen og består af teori og praksis under afslappede forhold, og efter kursisternes tempo.

I 2017 har vi delt Seniorholdet op i to: Mandagshold for nye sejlere og begyndere, og Tirsdagshold for øvede sejlere.

Vi sejler hovedsageligt i 2-mandsjoller (Wayfarer), som giver sejlerne en god føling med hvordan sådan en reagerer under forskellige forhold: vind, strøm, vægtfordeling, styring og trimning.

Bådplads

 

For tildeling af en bådplads eller en hyldeplads i Birkerød Sejlklub kræves bopæl i Rudersdal Kommune.

Man behøver ikke være medlem af Birkerød Sejlklub for at have båd/kano/kajak i havnen, men oprettelsesgebyret bortfalder og der ydes rabat (se forneden) hvis der samtidig tegnes medlemsskab i klubben. Se Medlemskab for priser.