Logbog

Logbog

Logbog fra mandagssejladser

Instruktører: (TL) Torben Lapp , (LL) Lars Lyngeled, (KM) Ken Mayer,  (JMA) Jørgen M. Andersen, (SH) Svenn Henningsen


2019

Dato

Instruktør

Log

14/10

KM

På flere opfordringer var der også sejlads denne mandag i efterårsferien. Der kom bare ikke nogen fra Mandagsholdet...

Det blev til en rolig sejlads for Rikke og Ken i Wayfarer, Lars i Europajolle (overtaget efter Jesper) og John i Laserjolle.

Rikke og Ken trænede spiler op- og nedtagning og var et godt stykke ude på storsøen, da vinden besluttede sig for dø ud.

Trods tålmodig spilersejlads tilbage mod Birkerød, måtte pagajen sættes i, et stykke før Næsset og der måtte navigeres efter lyset fra folks stuer og gætværk om hvor havnen lå.

Omkring 100 m fra sejlklubben kom Lars og John ud i Sleipner og trak dem det sidste stykke ind.

Lyset i hallen kunne ikke tændes, da relæet var gået (sikkert en kortslutning pga. al den regn som er faldet), så det blev en hyggelig afslutning i mørket på broen.

7/10

TL

Vejret var fint men vinden var meget let og man kan godt mærke at det er ved at blive koldt.

Der var kun én elev og vi gennemgik det der skal til for at bestå en jolleprøve, men vinden var for svag til at vi rigtig kunne komme det hele igennem. En flot og kold aften!

30/9

KM

Vinden var temmelig frisk fra vest. Nogen ville sige at det blæste ½ pelikan.
To sejlere var dukket op for at prøve kræfter med forholdene, men da de ikke fik lov at sejle Wayfarer, måtte de vælge mellem enten kølbåd eller enmandsjolle.
Jakob og Rikke tog derfor ud i hver deres Europajolle og det var lidt af en udfordring at sejle i den hårde vind og de store bølger.
Rikkes jolle blev fanget i vindøjet og det varede flere minutter før hun slap ud, men hun kæntrede trods alt ikke.

Ken overtog derefter jollen og sejlede ud til Jakob. Efter et par ture frem og tilbage, kæntrede Jakob og derefter Ken. Det var en mindre kamp for dem begge at få rejst jollerne, især for Ken, hvis mast havde sat sig fast i søbunden, så han måtte have hjælp fra Helene i Rubberduck til at trække den fri.
Vandet er heller ikke helt varmt længere - ca. 14 C. Det er nu rart vi har en varmvandsbeholder til et varmt brusebad bagefter.

23/9

SH

16/9

KM

9/9

TL

Ingen fremmødte

2/9

KM/JMA

Denne aften blæste en frisk vind fra... nåja, det kunne vi ikke se, da flagstangen var knækket i løbet af weekendens voldsomme regn og blæst. Den var vist også lidt mør indvendig.

Dog kom der kun 3 sejlere, som tog så tog ud i en Wayfarer og en Yngling.
Der blev øvet i at gå til fast mærke fra forskellige vindretninger ude på storsøen.
Uheldigvis ramte Wayfarer'en lige ind i siden på en optimistjolle på hjemturen, men der skete heldigvis ikke noget alvorligt.
Ingen af parterne havde set hinanden.

Mon der bliver standernedhaling i år, nu hvor den allerede er nede?

26/8

EKM

På denne varme og rolige sommeraften var der mere stemning for kølbådssejlads, så der blev rigget to Ynglinge og en Wayfarer til og så var det ellers ud og finde noget vind.

Desværre "døde" vinden ud ved 19-tiden, så der måtte padles hjem igen helt ude fra Næsset.

12/8

JMA

Dagens program var sejlads efter ønske. Fra næste mandag er der rigtigt program.

Der var ret frisk vind, men et par modige sjæle tog ud i en Wayfarer.

Efter at have konstateret at masteunderstøtningen i Sigyn var løs, var vi 4 der tog ud med Trud. De to syntes dog det var lige lovlig friskt, så de tog en kortere tur.

Der var også et par tilløbere ude i enmandsjoller.

22/7

LL

Sejlerne begik mytteri pga. regnvejret og ville hellere sejle en anden dag.

Dog tog Jacob og hans søn, Adam ud i et par Europajoller og hyggesejlede før deres ferie.

15/7

SH

Trods ferieperioden, var hele 6 personer mødt op til aftenens sejlads. Vejrudsigten havde ikke lovet meget vind, men alligevel lå der en pæn vind på 3-5 m/s fra SV.


Aftenens emne var repetition og sejlads efter ønske. 2 ynglinge og en enkelt wayfarer kom på søen. Trods lidt vanskeligheder med et storsejl der havde sat sig fast på den ene yngling, var det alt i alt en dejlig sommeraften på søen.

8/7

KM

Sejlklubben er ramt af sommerferie, så det kun var kun Flemming og Christina som mødte frem denne aften.
Vinden var frisk så vi kom hurtigt over Furesøen i Ynglingen, Trud og lavede en fin lægge-til-bro øvelse ved Kolle-kolle. Vi gentog dette ved Farum havn, hvor vi gik i land og sonderede terrænet.

1/7

LL/KM

Hård vind - 0 fremmødte til Jollekæntringsøvelse

24/6

LL/SH

17/6

KM/JZ

3/6

JMA/TL

Vi skulle øve, at gå til mærke og startede med god vind fra en sort sky, men det holdt tørt.
Henad 8-tiden flovede vinden, så vi måtte gå ind.
Fremmødet var behersket, vi fik kun en Wayfarer, en Yngling og to joller på vandet.

27/5

JMA

20/5

KM/ JZ

Denne aftens øvelser var at "lægge til og fra havn" og det var meningen at der skulle sejles mellem Holte og Birkerød, hvor man så skulle lægge til hver gang.
Men, da der pga. af det gode vejr med en rolig vind var så mange unge sejlere i Holte, nøjedes sejlerne med at lægge til Birkerød ved broerne.


Vi undrer os over, hvor alle vores sejlere bliver af?

13/5

LL/ KM

6/5

KM

Denne aften var der kraftig vind, med vindstød på op til 15m/s.
For ikke at få beskadiget materialet (bådenes rig) besluttede aftenens instruktør at der ikke skulle sejles i Wayfarerne og de større både.
Den eneste som tog ud og sejlede var Rikke, i en Europa-jolle.

Resten af holdet tog op på 1. sal og fik en genopfriskning i vindretninger i forhold til båden, vigeregler og knob.


Rikke "tumlede" stadigvæk rundt på Furesøen og var i selskab med et par andre E-joller, da holdet forlod klubben.

På vej ind til Birkerød havn blæste det kraftigt op igen og hun endte med at kæntre. De andre sejlere var sejlet videre til YF (Holte). Hun fik rejst jollen op 3 gange, men vinden var så kraftig at den bare "slog" jollen ned igen.

Et hold fra Roklubben fik øje på Rikke, roede ud til hende i en sculler og fik hende bragt ind til sejlklubben.

Hun var blevet lettere forkommen da vandet stadigvæk var koldt (9,5 C).

29/4

KM/JMA

På trods af den ideelle vind, det gode sejlvejr og sæsonstarten, dukkede der kun 4 sejlere op.

Vi tog ud i en Triss, 2 Wayfarere og en Europajolle, og boltrede os på Storsøen. Henad aftenen blev det noget køligt.

Luften var 16 ºC og vandet 12 ºC (erfarede et par børn!)